BEK 697/2020 · Bekendtgørelse om Miljøstøtte til Arktis
BEK 697/2020 Art. 11
Udbetaling af tilskud, regnskab og revision
Tilskud kan først udbetales, når ansøger og eventuel medansøger har dokumenteret over for Miljøstyrelsen, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, herunder har indsendt regnskab, jf. § 13, afrapportering, jf. § 14, og har afholdt alle udgifter, jf. dog § 12.
Stk. 2. Strækker projektet sig over mere end et kalenderår eller afsluttes projektet først endeligt, jf. stk. 1, efter det kalenderår, hvor projektet har opnået tilsagn om tilskud, skal der foreligge en anmodning om årlig udbetaling senest den 15. december for de udgifter projektet er tilskudsberettiget til, vedlagt en statusrapport, jf. § 5, stk. 1, nr. 3.