BEK 675/2020 Art. 7
En anmeldelse efter § 47, stk. 1, i lov om firmapensionskasser af firmapensionskassens tekniske grundlag m.v. skal være vedlagt en særskilt erklæring fra firmapensionskassens ansvarshavende aktuar om de anmeldte forhold. Finanstilsynets skema benævnt »Aktuarerklæring« skal benyttes.
Stk. 2. Aktuaren skal i sin udtalelse erklære, om aktuaren er enig i, at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med § 48, stk. 1-3, i lov om firmapensionskasser. Aktuaren skal endvidere erklære, om aktuaren er enig i firmapensionskassens redegørelse efter § 3.
Stk. 3. Aktuarerklæringen er ikke offentligt tilgængelig.