Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 675/2020 · Bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og det tekniske grundlag m.v. for firmapensionskasser

BEK 675/2020 Art. 12

In KraftAmtlicher Text

En firmapensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger oprettet den 1. november 2007 eller senere skal anvende et tegningsgrundlag til fastsættelse af bidrag og ydelser, hvor de biometriske tabeller og rentesatserne skal vælges med forsigtighed, og hvor omkostningselementerne mindst skal være baseret på beregningstidspunktets bedste skøn i stedet for tegningsgrundlaget nævnt i §§ 8 og 9. Grundlaget skal desuden indeholde et sikkerhedstillæg, jf. stk. 5.

Stk. 2. De biometriske tabeller nævnt i stk. 1 må ikke vælges mindre forsigtigt end de biometriske tabeller, der benyttes til beregning af pensionshensættelserne, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om værdiansættelse af pensionshensættelser og pensionsordninger ved omvalg for firmapensionskasser.

Stk. 3. Rentesatserne nævnt i stk. 1 må ikke overstige de rentesatser, som firmapensionskassen har fastsat efter reglerne i § 4 i bekendtgørelse om værdiansættelse af pensionshensættelser og pensionsordninger ved omvalg for firmapensionskasser.

Stk. 4. Indebærer pensionstilsagnene en garanteret regulering efter et løn- eller prisniveau eller lignende, skal rentesatserne nævnt i stk. 3 formindskes med en reguleringstakt, der ikke må være lavere end den reguleringstakt, som indgår i værdiansættelsen af pensionshensættelserne, jf. § 4, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om værdiansættelse af pensionshensættelser og pensionsordninger ved omvalg for firmapensionskasser.

Stk. 5. Sikkerhedstillægget nævnt i stk. 1 skal mindst svare til det sikkerhedstillæg, som firmapensionskassen har fastsat efter reglerne i § 4 i bekendtgørelse om værdiansættelse af pensionshensættelser og pensionsordninger ved omvalg for firmapensionskasser.