Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 660/2020 · Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg og visse folkeafstemninger af personer, der har valgret uanset ophold i et land uden for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredjeland), på Færøerne eller i Grønland

BEK 660/2020 Art. 9

Københavns Kommunes behandling af ansøgningen

In KraftAmtlicher Text

Er der fejl eller mangler i ansøgningsskemaet vedrørende ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato eller fraflytningsdato eller adresse i udlandet, på Færøerne eller i Grønland eller ‑ hvis en sådan ikke haves ‑ en kontaktadresse i Danmark, påfører Københavns Kommune ansøgningsskemaet de korrekte henholdsvis manglende oplysninger. Er der på grund af uoverensstemmelser mellem oplysningerne i ansøgningsskemaet og oplysningerne i CPR eller på grund af manglende oplysninger i ansøgningsskemaet tvivl om ansøgerens identitet, tilbagesender Københavns Kommune ansøgningsskemaet til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil.

Stk. 2. Er ansøgningsskemaet ikke dateret, tilbagesender Københavns Kommune ansøgningsskemaet til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Er ansøgningsskemaet ikke underskrevet af ansøgeren eller, hvis ansøgningsskemaet er indgivet pr. e-post, ansøgerens navn ikke anført på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift, jf. § 4, stk. 7, tilbagesender Københavns Kommune ansøgningsskemaet til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Skal ansøgningsskemaet i medfør af § 11, stk. 2, videresendes til Valgnævnet, skal ansøgningsskemaet i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde dog ikke tilbagesendes til ansøgeren, men videresendes til Valgnævnet.