Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 621/2020 · Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19

BEK 621/2020 Art. 5

Kompensationsberettiget tab og krav

In KraftAmtlicher Text

Der ydes kompensation for 90 pct. af det forventede omsætningstab for den selvstændiges virksomhed og 90 pct. af det forventede B-indkomsttab for selvstændige mv. uden CVR-nr.

Stk. 2. Der kan opnås kompensation på op til 23.000 kr. pr. måned pr. selvstændig mv., jf. dog stk. 3 og 5.

Stk. 3. Såfremt en selvstændig mv. har en medarbejdende ægtefælle, hæves loftet for den maksimale kompensation med 100 pct., svarende til i alt 46.000 kr. pr. måned for den pågældende selvstændige, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af kompensation efter stk. 3, at den medarbejdende ægtefælle har deltaget væsentligt i driften af virksomheden senest den 9. marts 2020.

Stk. 5. Selvstændige mv., der er midlertidigt forpligtet til at holde sine lokaler fuldt lukket for offentligheden for at inddæmme smittespredning, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kompenseres med 100 pct. af det forventede omsætningstab henholdsvis B-indkomsttab for den selvstændige, i den periode forbuddet er gældende, hvis den selvstændige ikke har haft omsætning henholdsvis B-indkomst i denne periode, dog maksimalt 23.000 kr.