Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 621/2020 · Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19

BEK 621/2020 Art. 11

Betingelser for at modtage kompensation

In KraftAmtlicher Text

Selvstændige mv. uden CVR-nr. skal overholde kravene i stk. 2-8 i forbindelse med ansøgning om kompensation, efter § 9.

Stk. 2. Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om navn og CPR-nr.

Stk. 3. Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om den selvstændiges realiserede B-indkomst i perioden beskrevet i § 4, stk. 5.

Stk. 4. Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om den selvstændiges forventede B-indkomst i kompensationsperioden.

Stk. 5. Den selvstændiges realiserede B-indkomst for referenceperioden, jf. dog nr. 1 og 2: 1) Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for den selvstændiges forventede B-indkomst for kompensationsperioden, skal den selvstændige mv. begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor disse nødvendiggør en anden opgørelsesperiode. Den selvstændige mv. skal samtidig oplyse den realiserede B-indkomst for denne anden opgørelsesperiode. Den anden opgørelsesperiode skal være på 3 måneder. 2) Hvis den selvstændige ikke har haft B-indkomst siden den 1. december 2019, danner perioden for første erhvervede B-indkomst frem til 9. marts 2020 fortsat grundlag for opgørelsen, jf. § 2, nr. 9, litra d. Opgørelsen skal minimum dække en hel måned.

Stk. 6. Har den selvstændige mv. været midlertidigt forpligtet til at holde sine lokaler fuldt lukket, jf. § 5, stk. 5, skal den digitale indberetning indeholde oplysninger om i hvilken periode den selvstændige mv. har haft denne forpligtelse.

Stk. 7. Den digitale indberetningsløsning skal indeholde kontaktoplysninger med navn, telefonnummer og e-mail.

Stk. 8. Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om, hvorvidt de pågældende selvstændige mv., og evt. medarbejdende ægtefælle, modtager offentlige ydelser for de samme tab, som der søges kompensation for.

Stk. 9. Ansøger skal under strafansvar, jf. § 22, på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 2-8 er korrekte, og at ansøger ikke selv er skyld i tabet. Erklæringen tilgås via den digitale løsning på Virksomhedsguiden.dk.