BEK 542/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til skov med biodiversitetsformål
BEK 542/2020 Art. 16
Ansøgning
Landbrugsstyrelsen tinglyser en servitut om naturlige vandstandsforhold, jf. § 3, nr. 2, og om bevaring af træer til naturligt henfald, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, på ejendomme indenfor projektarealet. Landbrugsstyrelsen afholder udgifter til tinglysning.
Stk. 2. Servitutter om naturlige vandstandsforhold skal indeholde følgende: 1) Projektarealet skal permanent henligge som område med naturlige vandstandsforhold i overensstemmelse med tilsagnet. 2) Tilsagnet tinglyses med servitutten.
Stk. 3. Servitutter om bevaring af træer til naturligt henfald skal indeholde følgende: 1) Tilsagn tinglyses med servitutten. Servitut kan aflyses, når alle træerne er helt nedbrudte og ikke længere kan erkendes. 2) GPS-positionerne for de udpegede træer til naturligt henfald skal medtages i tinglysningen.