Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 516/2020 · Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale

BEK 516/2020 Art. 11

Mindre ændringer af tilladelser

In KraftAmtlicher Text

Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet kan under de i stk. 3 nævnte forudsætninger og efter den pågældende styrelses vurdering uden forudgående høring, jf. § 8, stk. 1 og 3, forlænge en tilladelses gyldighedsperiode på de vilkår, som oprindeligt er fastsat i den gældende tilladelse, herunder om den tilladte mængde.

Stk. 2. Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet kan under de i stk. 3 nævnte forudsætninger og efter den pågældende styrelses vurdering uden forudgående høring, jf. § 8, stk. 1 og 3, tillade en mindre forøgelse af den tilladte mængde inden for en gældende tilladelses oprindelige gyldighedsperiode og på de vilkår, der i øvrigt oprindelig er fastsat i den gældende tilladelse.

Stk. 3. Forlængelse af tilladelsen i medfør af stk. 1 og forøgelse af mængden i medfør af stk. 2 kan ske under følgende forudsætninger: 1) At der ikke er kommet væsentlige nye oplysninger i forhold til den gældende tilladelse. 2) At baggrunden for vurderingerne ved meddelelsen af den gældende tilladelse kan lægges til grund.

Stk. 4. Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet skal foretage underretning om og offentliggørelse af den reviderede tilladelse i samme omfang som den oprindelige tilladelse.