Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 280/2020 · Bekendtgørelse om administration og revision af produktionsafgiftsfonde m.v. inden for fiskeriområdet

BEK 280/2020 Art. 8

Regnskaber

In KraftAmtlicher Text

Fondens regnskab skal være underskrevet af fondsbestyrelsen og påtegnet af revisor. Regnskabet skal være ledsaget af en af bestyrelsesformanden underskrevet beretning om fondens aktiviteter i det forløbne regnskabsår.

Stk. 2. Det skal fremgå af ledelsespåtegning, revisionspåtegning og eventuel regnskabspraksis, at regnskabet er aflagt i henhold til administrationsbekendtgørelsen.

Stk. 3. Fondens regnskab udarbejdes efter god regnskabsskik.

Stk. 4. Fondens regnskab udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af samtlige indtægter og udgifter for regnskabsåret samt aktiver og passiver ved regnskabsårets udløb.

Stk. 5. Regnskabet skal indeholde en oversigt over udviklingen i fondens indtægter samt udgifter fordelt på formål de seneste 5 regnskabsår.

Stk. 6. Opkræver fonden afgifter ved eksport, skal beretningen mindst hvert 5. regnskabsår indeholde følgende for den forløbne periode: 1) Opdeling af de afgiftsbetalende producenter i relevante segmenter i forhold til Det Europæiske Fællesskabs regler om interne afgifter. Opdelingen skal indeholde en opgørelse over den totale årlige afgiftsindtægt for hvert segment. 2) Opgørelse af de udgifter, der er afholdt til fordel for hvert af disse segmenter. Opgørelsen skal omfatte en specifikation af de årlige afholdte udgifter for hver enkelt aktivitet under de enkelte segmenter. I opgørelsen indgår alene finansiering ved produktionsafgifter. 3) Erklæring om hvorvidt fondsbestyrelsen har fundet en ubalance i forhold til Det Europæiske Fællesskabs regler om interne afgifter.