BEK 248/2020 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til styrket efterværn til tidligere anbragte unge
BEK 248/2020 Art. 26
Regnskab og revision
Ved revisionen skal revisor efterprøve, om: 1) projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, herunder at dispositionerne er inden for de godkendte satser for løn, transport og konsulentbistand, 2) tilskudsbetingelserne er opfyldt, 3) tilskuddet er anvendt til formålet, 4) tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en afrapportering og 5) tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed.
Stk. 2. For tilskud over 500.000 kr. skal der gennemføres forvaltningsrevision. Ved forvaltningsrevision skal revisor særligt efterprøve, om: 1) de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Socialstyrelsen om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede og 2) de data, der ligger til grund for den faglige afrapportering, er pålidelige.
Stk. 3. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.