BEK 160/2020 · Bekendtgørelse om indsamling m.v.
BEK 160/2020 Art. 10
Håndtering og anvendelse af indsamlede midler, regnskab og revision m.v.
For husindsamlinger og gadeindsamlinger udarbejdes et særskilt regnskab. Regnskabet skal indeholde 1) oplysninger om indsamlingens samlede indtægter, 2) oplysninger om anvendelsen af de indsamlede midler, herunder eventuelle udgifter til administration, jf. § 7, stk. 2, 3) en beretning med oplysninger om antallet af indsamlere samt kort over anvendte ruter og 4) en erklæring om, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven og denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Regnskab, beretning og erklæring nævnt i stk. 1 skal være underskrevet af de ansvarlige for indsamlingen og skal være udfærdiget på dansk eller engelsk.
Stk. 3. Organisationer, som foretager husindsamling og gadeindsamling samme dag, kan aflægge et samlet regnskab for husindsamlingen og gadeindsamlingen.
Stk. 4. Regnskabet skal indsendes til Indsamlingsnævnet senest seks måneder efter indsamlingens afholdelse.
Stk. 5. Indsamlingsnævnet kan i forbindelse med kontrol af et regnskab kræve yderligere oplysninger fra organisationen.