BEK 158/2020 Art. 9
Koordinations- og samarbejdsforanstaltninger
Udenrigstjenesten i et tredjeland skal i sin beredskabsplanlægning tage hensyn til ikkerepræsenterede unionsborgere.
Stk. 2. Udenrigstjenesten i et givent tredjeland skal sammen med EU-delegationen og repræsentationer for andre medlemsstater, som er repræsenteret i det pågældende tredjeland, koordinere deres beredskabsplaner for at sikre, at ikkerepræsenterede borgere bistås fuldt ud i en krisesituation.
Stk. 3. I tilfælde af en krise i et tredjeland, arbejder udenrigstjenesten i det pågældende tredjeland tæt sammen med Unionen og andre repræsenterede medlemsstater for at sikre effektiv bistand til ikkerepræsenterede borgere. Udenrigstjenesten underretter, når det er muligt, hurtigst muligt andre repræsenterede medlemsstater om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed.