BEK 158/2020 Art. 5
Bistand fra udenrigstjenesten
Til personer omfattet af § 1, stk. 1, ydes bistand i samme udstrækning og på samme vilkår som til danske statsborgere i overensstemmelse med udenrigstjenestens retningslinjer.
Stk. 2. Til personer omfattet af § 1, stk. 2, ydes bistand i samme udstrækning og på samme vilkår, som gælder for familiemedlemmer til danske statsborgere, der ikke selv er unionsborgere i overensstemmelse med udenrigstjenestens retningslinjer og praksis.
Stk. 3. Til personer omfattet af § 1, stk. 3, kan bistanden afskæres eller begrænses i samme udstrækning og på samme vilkår som til danske statsborgere i overensstemmelse med udenrigstjenestens retningslinjer.