BEK 130/2020 · Bekendtgørelse for Grønland om Afviklingsformuen
BEK 130/2020 Art. 12
Finansiel Stabilitet underretter hvert af de i § 1 omhandlede institutter om sin afgørelse om fastsættelse af det årlige bidrag, som hvert institut skal betale, senest den 1. maj hvert år.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet meddeler afgørelsen på en eller flere af følgende måder: 1) Elektronisk eller ved et tilsvarende kommunikationsmiddel, der giver mulighed for kvittering for modtagelse. 2) Ved anbefalet brev med kvittering for modtagelse.
Stk. 3. Af afgørelsen skal det fremgå, på hvilke vilkår og hvordan det årlige bidrag skal betales, og ligeledes skal andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser, jf. regler fastsat med hjemmel i § 58, stk. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, som hvert institut kan anvende, fremgå. Finansiel Stabilitet accepterer kun sikkerhedsstillelse af en art og på betingelser, der giver mulighed for hurtig realisering, herunder i tilfælde af en afviklingsafgørelse i løbet af en weekend. Sikkerhedsstillelsen værdiansættes konservativt for at afspejle væsentligt forværrede markedsforhold.
Stk. 4. Uden at det berører andre midler, som Finansiel Stabilitet kan tage i anvendelse, medfører delvis betaling, manglende betaling eller manglende overholdelse af kravene i afgørelsen, at det pågældende institut pålægges dagbøder vedrørende det udestående bidragsbeløb. Den daglige dagbøderente påløber dagligt på det skyldige beløb til en rentesats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank på dennes væsentligste refinansieringstransaktioner, som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, gældende på den første kalenderdag i den måned, i hvilken betalingsfristen falder, og forhøjet med otte procentpoint fra den dag, hvor bidraget forfaldt.
Stk. 5. Hvis et institut er et nyligt tilsynsbelagt institut for kun en del af bidragsperioden, opkræves dets delvise årlige bidrag sammen med det årlige bidrag, der er forfaldent for den følgende bidragsperiode.