Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 99/2020 · Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn

BEK 99/2020 Art. 5

Krav vedrørende pesticider

In KraftAmtlicher Text

Forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad må fra det tidspunkt, hvor de er klar til forbrug eller tilberedning efter instruks fra fabrikanten, ikke indeholde rester af pesticider i mængder, der overstiger 0,01 mg/kg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For de i bilag 4 anførte pesticider anvendes de i bilaget fastsatte maksimalgrænseværdier.

Stk. 3. De i bilag 5 anførte pesticider må ikke anvendes i landbrugsprodukter, der er bestemt til fremstilling af forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad. Pesticiderne anses dog ikke for at være anvendt, hvis restkoncentrationerne heraf ikke overstiger 0,003 mg/kg.