Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 66/2020 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021

BEK 66/2020 Art. 23

Markplan, indberetning og opgørelse af krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder

In KraftAmtlicher Text

Virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, skal senest den 10. september 2020 indberette følgende oplysninger: 1) Et markkort i Internet Markkort (IMK) der viser virksomhedens arealer omfattet af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1501 af 17. december 2019 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, ved udløbet af planperioden 2019/2020. 2) En markplan for arealer omfattet af nr. 1, som angiver hovedafgrøden for hver mark. 3) For hver mark, der etableres med efterafgrøder, angives, hvor mange hektar der er etableret med efterafgrøder. 4) Datoen for såning af efterafgrøder for hver mark, hvis virksomheden etablerer efterafgrøder i overensstemmelse med de intervaller, der fremgår af § 7, stk. 2. 5) For hver mark, der etableres med alternativer til efterafgrøder, jf. §§ 11-16, angives, hvilket alternativ der er anvendt, og hvor mange hektar der er etableret med alternativet.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan alene foretages for marker, der indgår i markplanen, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Virksomheder, der indberetter arealer med overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder omfattet af § 17, er forpligtede til at afgive de korrekte oplysninger ved indberetning i medfør af stk. 1, nr. 3 og 5 og løbende genindberette ændringer til oplysninger, uanset at etableringen af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er frivillig jf. § 17, stk. 1.