Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 29/2020 · Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK 29/2020 Art. 25

Censorkorps

In KraftAmtlicher Text

Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 31, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert tredje år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere uddannelsesinstitutioner, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end en uddannelsesinstitution i beskikkelsesperioden. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver.

Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem 1) indstille censorer til beskikkelse, 2) rådgive uddannelsesinstitutionerne om prøvernes form og indhold, 3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 34, nr. 3, 4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og 5) i øvrigt være til rådighed for uddannelsesinstitutionen ved afvikling af nye prøveformer.