BEK 19/2020 · Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
BEK 19/2020 Art. 9
Adgangskrav m.v.
Adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst: 1) en relevant bacheloruddannelse, 2) en relevant professionsbacheloruddannelse, 3) en relevant mellemlang videregående uddannelse, 4) en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 5) en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Stk. 2. Universitetet fastsætter regler i studieordningen om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger, jf. stk. 1.
Stk. 3. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitetet fastsætter regler i studieordningen om krav til ansøgerens erhvervserfaring.
Stk. 4. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren skal aflægge supplerende prøver inden en frist fastsat af universitetet, dog senest inden studiestarten.