BEK 8/2020 · Bekendtgørelse for Færøerne om kosmetisk behandling
BEK 8/2020 Art. 34
Informeret samtykke
Ved større kosmetiske behandlinger, herunder operative indgreb i bryster, operative løft af mave og fedtsugning, skal patienten have en uges betænkningstid fra den mundtlige information er modtaget, til samtykke indhentes.
Stk. 2. Ved mindre kosmetiske behandlinger, herunder mindre hårtransplantationer, behandling med botulinumtoxin og peeling af huden, skal patienten have to dages betænkningstid fra den mundtlige information er modtaget til samtykke indhentes.
Stk. 3. Ved peeling af huden med produkter med en pH-værdi på 3 eller derunder og ved fjernelse af hår og kar, samt non-ablative (milde) rynkebehandlinger med laser, IPL og andre metoder, der kan ligestilles hermed, kan patienten samtykke til behandling med det samme, når den mundtlige information er givet.