Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 8/2020 · Bekendtgørelse for Færøerne om kosmetisk behandling

BEK 8/2020 Art. 10

Medhjælp

In KraftAmtlicher Text

Til de i §§ 4-7 nævnte behandlinger kan der ikke anvendes medhjælp med undtagelse af de i stk. 2 og 3 nævnte behandlinger.

Stk. 2. Til følgende kosmetiske behandlinger må den registrerede læge, jf. §§ 4-7, anvende medhjælp med de nævnte dokumenterede, relevante kvalifikationer, dog ikke ved forundersøgelse af patienten og valg af behandling (stille indikation): 1) Udførelse af hårtransplantation, jf. § 4, nr. 1, og § 6, nr. 1: Medhjælp med dokumenterede, relevante kvalifikationer. 2) Behandling med scleroserende injektioner i mindre kar, jf. § 4, nr. 17: Læge, tandlæge og sygeplejerske med dokumenterede, relevante kvalifikationer. 3) Behandling med botulinumtoksin, jf. § 4, nr. 18: Læge, tandlæge og sygeplejerske med dokumenterede, relevante kvalifikationer. 4) Operative og ikke-operative plast- og porcelænsbehandlinger, jf. § 7, stk. 1: Medhjælp med dokumenterede, relevante kvalifikationer. 5) Tandblegning, jf. § 7, stk. 2: Medhjælp med dokumenterede, relevante kvalifikationer i henhold til bekendtgørelse om kosmetiske produkter. 6) Tandblegning med laser og andre metoder, der er at ligestille hermed, jf. § 7, stk. 3: Medhjælp med dokumenterede, relevante kvalifikationer.

Stk. 3. Til følgende kosmetiske behandlinger må den registrerede læge anvende medhjælp med de nævnte dokumenterede, relevante kvalifikationer, også ved forundersøgelse af patienten og valg af behandling (stille indikation): 1) Fjernelse af hår og kar samt milde rynkebehandlinger med laser, IPL og andre metoder, der kan ligestilles hermed, jf. § 4, nr. 23: Læge, tandlæge og sygeplejerske med dokumenterede, relevante kvalifikationer. 2) Behandling med ikke permanente fillers, jf. § 6, nr. 3: Læge, tandlæge og sygeplejerske med dokumenterede, relevante kvalifikationer. 3) Peeling af huden med produkter med en pH-værdi på 3 eller derunder, jf. § 6, nr. 4: Læge, tandlæge og sygeplejerske med dokumenterede, relevante kvalifikationer.