BEK 1651/2019 · Bekendtgørelse om hygiejnekursus for tatovører
BEK 1651/2019 Art. 2
Indhold og mål for hygiejnekursus for tatovører
Hygiejnekursets mål er at forebygge infektioner i forbindelse med tatovering på tatoveringssteder. Tatovøren skal erhverve sig tilstrækkelig viden om forholdsregler, der kan forebygge infektioner i forbindelse med tatovering på registrerede tatoveringssteder. Tatovøren skal selvstændigt kunne planlægge og udføre tatovering, således at risikoen for infektion begrænses. Tatovøren skal i praksis kunne anvende viden fra hygiejnekurset i forbindelse med tatovering.
Stk. 2. Læringsmål for hygiejnekurset er, at tatovøren opnår viden, færdigheder og kompetencer om: 1) Smitteveje og infektionsrisici i forbindelse med tatovering. 2) Håndhygiejne og kan demonstrere, hvordan håndhygiejne udføres korrekt. 3) Korrekt brug af værnemidler. 4) Infektionshygiejniske krav til lokaler, inventar og indretning på tatoveringssteder. 5) Opdeling af tatoveringsstedet i rene og urene områder. 6) Rengøring og desinfektion af lokaler, inventar og udstyr. 7) Rengøring, desinfektion og sterilisation af tatoveringsudstyr til flergangsbrug og kan udføre dette. 8) Korrekt infektionshygiejnisk håndtering af tatoveringsblæk. 9) Opbevaring af tatoveringsblæk samt sterilt og rent tatoveringsudstyr. 10) Forberedelse af huden inden tatovering. 11) Forebyggelse af stik- og skæreuheld. 12) Indhold i og pligten til at udlevere det informationsmateriale, som Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder.