Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1634/2019 · Bekendtgørelse om indberetning af grænseoverskridende ordninger

BEK 1634/2019 Art. 4

De indberetningspligtige

In KraftAmtlicher Text

En mellemmand skal indberette til Skatteforvaltningen, hvis vedkommende er knyttet til Danmark på en af følgende måder: 1) Danmark er den EU-medlemsstat, hvor mellemmanden er skattemæssigt hjemmehørende. 2) Danmark er den EU-medlemsstat, hvor mellemmanden har sit faste driftssted, hvorigennem tjenesteydelserne i forbindelse med ordningen leveres. 3) Danmark er den EU-medlemsstat, hvor mellemmanden er etableret eller underlagt lovgivningen. 4) Danmark er den EU-medlemsstat, hvor mellemmanden er registreret i en faglig sammenslutning, der beskæftiger sig med rådgivning om juridiske eller skattemæssige forhold.

Stk. 2. Hvis mellemmanden er forpligtet til at indberette oplysninger om den indberetningspligtige grænseoverskridende ordning, til de kompetente myndigheder i mere end én EU-medlemsstat, skal vedkommende alene indberette til Skatteforvaltningen, hvis Danmark optræder først på listen i stk. 1, nr. 1-4, i forhold til tilknytningen til andre EU-medlemsstater.