Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1624/2019 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller eller anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas, forgasningsgas eller biomasse

BEK 1624/2019 Art. 3

Pristillæg til VE-elektricitet fra elproduktionsanlæg som nævnt i § 47, stk. 3 og 9, i lov om fremme af vedvarende energi

In KraftAmtlicher Text

Energistyrelsen træffer afgørelser om pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, til elektricitet produceret på anlæg, som første gang er idriftsat med anvendelse af vedvarende energikilder den 22. april 2004 eller senere, og som er nævnt i stk. 2 og 3. Anlæg omfattet af § 47, stk. 3, nr. 1, skal være nettilsluttet senest den 19. november 2012, jf. dog § 4, stk. 4, i lov nr. 900 af 4. juli 2013. Energistyrelsen træffer endvidere afgørelse om pristillæg efter § 47, stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, til elektricitet produceret på anlæg, som første gang er nettilsluttet med anvendelse af vedvarende energikilder den 20. november 2012 eller senere, og som er nævnt i stk. 4, jf. dog afgørelse om pristillæg til elektricitet fra anlæg omfattet af § 47, stk. 9, jf. § 47, stk. 10, i lov om fremme af vedvarende energi, som er betinget af Energistyrelsens tilsagn forud for projektets påbegyndelse, jf. § 7 i denne bekendtgørelse. Energistyrelsen kan alene træffe afgørelse om tilsagn om pristillæg indtil udgangen af 2020. I perioden 2018-2020 kan Energistyrelsen alene give tilsagn om pristillæg inden for en pulje på i alt 1 MW for hver af ordningerne i § 47, stk. 9, nr. 1 og 2, i lov om fremme af vedvarende energi, dvs. i alt 3 MW.

Stk. 2. Pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, gives til elektricitet fra 1) bølgekraftanlæg og andre lignende anlæg til udnyttelse af strømme i havet, 2) solenergianlæg og 3) brændselsceller, der anvender vedvarende energi, bortset fra anlæg, som producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eller ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde. Pristillæg er betinget af, at pågældende anlæg har en el- og varmevirkningsgrad på mindst 70 pct. af den tilførte energi eller mindst 20 pct. af den tilførte energi, hvis anlægget kun er elproducerende.

Stk. 3. Pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, gives endvidere til elektricitet produceret på andre anlæg end de i stk. 2 nævnte, bortset fra anlæg, som producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eller ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde eller vandkraft i vandløb, på betingelse af, at anlægget 1) anvender teknologier eller energikilder, som vurderes at have væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet og 2) vurderes at være egnet til at levere elektricitet ved regelmæssig drift i en rimelig periode.

Stk. 4. Pristillæg efter § 47, stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, gives til elektricitet produceret på anlæg, som er nævnt i stk. 2 og 3, dog ikke til elektricitet fra solcelleanlæg.