Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1536/2019 · Bekendtgørelse om miljøtilsyn

BEK 1536/2019 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Tilsyn: Enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der indgår i myndighedens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et konkret tilsynsbesøg, administrativ kontrol af eksempelvis registreringer og måledata, opfølgning i form af afrapportering og håndhævelse med henblik på at sikre, at virksomheder og husdyrbrug m.v. overholder lov om miljøbeskyttelse, lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., lov om forurenet jord, regler udstedt i medfør af disse love samt afgørelser truffet i medfør af disse. Ved tilsyn forstås desuden revurderinger af godkendelser meddelt efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse. 2) Virksomheder: Virksomheder, anlæg, indretninger og aktiviteter. 3) Kategori 1: Kategorierne 1a og 1b udgør tilsammen kategori 1. 4) Kategori 1a: a) virksomheder, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, b) husdyrbrug, hvor dyreholdet overstiger en stipladsgrænse efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller en stiplads- eller dyreenhedsgrænse efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og c) anlæg omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, jf. § 1, stk. 2, nr. 8, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med enten en virksomhed, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller et husdyrbrug, hvor dyreholdet overstiger en stipladsgrænse efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller en stiplads- eller dyreenhedsgrænse efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 5) Kategori 1b: a) virksomheder, der er optaget på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, b) virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, c) husdyrbrug, der er godkendt efter § 16 a, stk. 1, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., husdyrbrug, der er tilladt efter § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. § 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH 3 -N pr. år, eller husdyrbrug, der er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, undtagen efter § 12, stk. 1, nr. 1-3, eller husdyrbrug, der er godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse og som ikke er omfattet af § 2, nr. 4, d) anlæg omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, jf. § 1, stk. 2, nr. 8, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der er omfattet af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, en virksomhed, som er omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, et husdyrbrug, der er godkendt efter § 16 a, stk. 1, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., et husdyrbrug, der er tilladt efter § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. § 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH 3 -N pr. år, eller et husdyrbrug, der er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, undtagen efter § 12, stk. 1, nr. 1-3, eller husdyrbrug, der er godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, og som ikke er omfattet af § 2, nr. 4. 6) Kategori 2: Resten af de virksomheder og husdyrbrug m.v., der er omfattet af § 1, stk. 2. 7) Miljørisikovurdering: En vurdering af den enkelte virksomhed eller det enkelte husdyrbrug m.v. Vurderingen foretages på baggrund af en risikoscore, som består af en række vægtede parametre, jf. bilag 1. Miljørisikovurderingen foretages med henblik på at fastsætte tilsynsfrekvensen for de virksomheder og husdyrbrug m.v., som er nævnt i § 1, stk. 2, med udgangspunkt i kategorierne 1a, 1b og 2, jf. dog § 4, stk. 2-4. 8) Basistilsyn: Et planlagt tilsyn, hvor virksomhedens eller husdyrbrugets m.v. samlede miljøforhold gennemgås. Et basistilsyn kan bestå af flere relaterede tilsyn, som både kan være fysiske og administrative tilsyn, som for eksempel gennemgang af virksomhedens egenkontrol m.v. Udbringningsarealerne omfattes ikke af basistilsynet. På husdyrbrug med produktion af smågrise, der tildeles receptpligtig medicinsk zink, omfatter basistilsynet dog også tilsyn med overholdelse af de regler i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., der er rettet mod husdyrgødning fra smågrise, der er behandlet med receptpligtig medicinsk zink. Der indgår som minimum et tilsynsbesøg. 9) Prioriteret tilsyn: Et planlagt tilsyn udover basistilsynet, hvor de forhold eller aktiviteter, som virksomheden eller husdyrbruget m.v. har scoret højt i ved miljørisikovurderingen, gennemgås. Et prioriteret tilsyn kan bestå af et fysisk eller et administrativt tilsyn. 10) Tilsynskampagne: En afgrænset planlagt tilsynsindsats rettet mod en branche eller et miljøtema. Et tilsyn, der gennemføres som led i en tilsynskampagne, jf. § 7, er et prioriteret tilsyn. 11) Opstartstilsyn: Et fysisk tilsyn for virksomheder, som er optaget på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, er omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, eller anlæg, som er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, medmindre anlægget er etableret i tilknytning til et anlæg eller en virksomhed, som allerede er etableret, og som er omfattet af § 1, stk. 2, og som etablerer sig for første gang. I opstartstilsynet gennemgår myndigheden alle virksomhedens miljøforhold og identificerer de områder, hvor det vil være relevant for virksomheden at udarbejde rutiner for at forebygge uheld eller skader, som kan forurene miljøet.