Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1536/2019 · Bekendtgørelse om miljøtilsyn

BEK 1536/2019 Art. 17

Tilsyns- og godkendelsesmyndighedens afgivelse af oplysninger og offentliggørelse heraf

In KraftAmtlicher Text

Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden skal hvert år senest den 1. april til Miljøstyrelsen med de begrænsninger, der følger af anden lovgivning, indsende deres skriftlige vurdering af og bemærkninger til de oplysninger, der skal meddeles efter §§ 14 og 15 i denne bekendtgørelse, efter § 51 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, efter § 45 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, efter § 93, stk. 1 og 2, § 94 i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg for det forudgående kalenderår, samt bekræfte, at alle data er afgivet og verificeret.

Stk. 2. Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden skal endvidere hvert år senest den 1. april til Miljøstyrelsen om det forudgående år oplyse følgende: 1) Antal politianmeldelser og selvhjælpshandlinger for de virksomheder og husdyrbrug m.v., hvis oplysninger om politianmeldelser og selvhjælpshandlinger er omfattet af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. 2) Antal henstillinger, påbud, forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger og politianmeldelser vedrørende forhold, som berører markstakke. 3) Antal påbud, forbud, indskærpelser, henstillinger, selvhjælpshandlinger eller politianmeldelser, som vedrører reglerne i eller afgørelser efter kapitel 3 og 4 samt § 46, stk. 1, nr. 1-6 og stk. 2, §§ 49, 54, 55, 56, 58, 59, 60, 61 og 62, § 73, stk. 5, § 74, stk. 5, §§ 75 og 79, § 81, stk. 1, nr. 2, § 82, § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, § 84, § 86, nr. 2, § 88 og § 90, stk. 2, i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. Dette gælder dog ikke reglerne om emissionsgrænseværdier for spormetaller og CO, reglerne om egenkontrol for spormetaller, reglen om indretning af målested og reglerne om måling og regulering af O 2 -indholdet i røggassen.