BEK 1523/2019 Art. 32
Udbetaling af tilskud
Tilsagnshaver skal forud for ansøgning om udbetaling for så vidt angår etablering af vådområdeprojekter eller lavbundsprojekter indsende en slutredegørelse til Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af slutredegørelsen, hvorvidt vådområdeprojektet eller lavbundsprojektet er gennemført i overensstemmelse med kravene til projektet i tilsagnet om tilskud, der var gældende på tilsagnstidspunktet, jf. §§ 11-13.
Stk. 3. Såfremt Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er overensstemmelse mellem kravene til projektet i tilsagnet om tilskud og det gennemførte projekt, skal tilsagnshaver indsende en ny slutredegørelse, når uoverensstemmelsen er afhjulpet.