Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1523/2019 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

BEK 1523/2019 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Lavbundsprojekter: Naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. 2) IMK: Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort, der tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 3) Projektområde: Område indtegnet i IMK i forbindelse med ansøgning om tilsagn om tilskud. 4) Slutredegørelse: Redegørelse for etableringsprojektets gennemførte aktiviteter og projektets beregnede effekt. 5) Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 6) Slutrapport: En del af udbetalingsanmodningen, hvori der oplyses om etableringsprojektets faktiske resultater. 7) Indsatsbehov: Det kvælstofindsatsbehov, der er opgjort som summen af den forventede effekt af vådområdeprojekter og lavbundsprojekter samt den udskudte indsats i bilag 1 til vandområdeplaner 2015-2021, som er afsat til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter, jf. bilag 1, 2 og 3 til denne bekendtgørelse eller det fosforreduktionsbehov, der er opgjort som summen af den forventede effekt af fosforvådområdeprojekter, samt den udskudte indsats i bilag 2 til vandområdeplaner 2015-2021, jf. bilag 4 til denne bekendtgørelse. 8) Fleksibilitetspulje: Den samlede udskudte indsats i bilag 1 til vandområdeplanerne 2015-2021. 9) Hovedvandopland: Geografisk vandopland, som fremgår af vandområdeplanerne 2015-2021 og det tilhørende kortgrundlag, og som er inddelt i en række kystvandoplande. 10) Kystvandopland: Geografisk vandopland, som fremgår af vandområdeplanerne 2015-2021 og det tilhørende kortgrundlag.