Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1492/2019 · Bekendtgørelse om overvågning og registrering af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

BEK 1492/2019 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) CHR: Det Centrale Husdyrsbrugs Register. 2) Akvakultur: Hold, opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer, hvor der anvendes metoder, der skal øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for, og hvor organismerne forbliver en eller flere fysiske eller juridiske personers ejendom i alle opdrætnings- eller dyrkningsfaserne, indtil de er høstet. 3) Akvakulturbrug: Ethvert sted, fysisk afgrænset område eller anlæg, der drives af en akvakulturvirksomhed, og hvor der opdrættes akvakulturdyr med henblik på omsætning, med undtagelse af de steder, områder eller anlæg, hvor vildtlevende akvatiske organismer, der er høstet eller fanget med henblik på konsum, midlertidigt holdes fodertomme, mens de venter på at blive slagtet. 4) Akvakulturzone: Et klart defineret geografisk område med et homogent hydrologisk system, som omfatter en del af et afvandingsområde fra vandløbenes kilder til en naturlig eller kunstig forhindring, der standser vandlevende dyrs vandring opstrøms fra lavere liggende dele af afvandingsområdet, et helt afvandingsområde fra vandløbenes kilder til udmundingen i havet, eller flere afvandingsområder, inkl. deres udmunding i havet, idet afvandingsområderne er epidemiologisk forbundet via udmundingsområdet. 5) Akvakultursegment: Et eller flere akvakulturbrug tilhørende samme biosikkerhedssystem og med en population af akvatiske organismer med en særlig sundhedsstatus med hensyn til en given sygdom. 6) Avlsakvakulturbrug: Akvakulturbrug, der drives som en lukket besætning med egen bestand af moderfisk uden tilførsel af fisk, æg eller sæd. 7) Produktionsakvakulturbrug: Akvakulturbrug med eller uden egen bestand af moderfisk, hvor der løbende må tilføres fisk, æg eller sæd. 8) Andre anlæg med akvatiske organismer: Andre anlæg end akvakulturbrug, hvor der holdes akvatiske organismer uden omsætning for øje og lystfiskersøer (put-and-take fiskeri). 9) Kategori: Opdeling af akvakulturzoner og -segmenter i grupper (kategori I-V) alt efter sundhedsstatus i det pågældende område. 10) Smittefrit vand: Vand direkte fra boring eller væld samt vand, der ved behandling er gjort smittefrit. 11) Frivand: Søterritoriet, vandløb, grøfter, kanaler, søer, mergelgrave, damme, tørvegrave og kunstigt anlagt vandhuller, lystfiskersøer og lignende. 12) Forordningen om animalske biprodukter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.