Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1491/2019 · Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder

BEK 1491/2019 Art. 19

Smitte med klassisk scrapie

In KraftAmtlicher Text

Bekræfter referencelaboratoriet, at et får eller en ged er smittet med klassisk scrapie, skal samtlige får og geder, som er sat under offentligt tilsyn efter § 15, stk. 1-3, anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med klassisk scrapie.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen afgør i det konkrete tilfælde, hvilken af følgende bekæmpelsesmetoder, der skal anvendes på får og geder, som anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med klassisk scrapie, jf. stk.1: 1) Samtlige får og geder aflives og destrueres og samtlige embryoner og æg fra aflivede dyr destrueres efter Fødevarestyrelsens nærmere anvisning. 2) Samtlige får og geder aflives og destrueres efter Fødevarestyrelsens nærmere anvisninger med undtagelse af dyr med følgende genotyper: a) Avlsvæddere med ARR/ARR genotypen. b) Moderfår med mindst 1 ARR-allel og ingen VRQ-alleller samt eventuelt deres lam, hvis de var drægtige ved undersøgelsen, og lammene efterfølgende opfylder kravene til genotypen. c) Får eller lam bestemt til slagtning, som har mindst en ARR-allel.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan beslutte at lade slagtning med henblik på konsum træde i stedet for aflivning og destruktion som omhandlet i nr. 1 og 2 på betingelse af, at dyrene slagtes på et slagteri i Danmark og alle dyr over 18 måneder testes for TSE.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan træffe begrundet beslutning om, at særligt mistænkte dyr ikke aflives og destrueres, hvis det er vanskeligt at tilvejebringe får med en kendt genotype til erstatning, eller hvis ARR-allelens frekvens i racen eller på husdyrbruget er lav, eller hvis det anses for nødvendigt for at undgå indavl, eller under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer. Der vil efterfølgende gælde særlige forhold for bedriften, jf. TSE-forordning nr. 999/2001 med senere ændringer, bilag VII, kapitel A, punkt 4.

Stk. 5. Mælk og mejeriprodukter fra de dyr, der skal destrueres, som befandt sig i besætningen fra datoen fra bekræftelse til datoen, hvor de dyr, der skal destrueres, er blevet destrueret, må ikke anvendes til fodring af drøvtyggere, bortset fra drøvtyggere i besætningen. Markedsføring af sådanne produkter er underlagt restriktioner, jf. TSE-forordningen.

Stk. 6. Fødevarestyrelsen foranstalter evt. aflivning og transport til et kategori 1-forarbejdningsanlæg af de særligt mistænkte dyr.

Stk. 7. I forbindelse med evt. aflivning skal der udtages hjernemateriale til undersøgelse for TSE fra får og geder på 18 måneder og derover af et, jf. TSE-forordningen, fastlagt antal dyr. Udtagelsen skal ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

Stk. 8. Fødevarestyrelsen foranstalter transport til slagteriet i forbindelse med evt. slagtning.

Stk. 9. I forbindelse med evt. slagtning skal der skal der udtages hjernemateriale til undersøgelse for TSE fra får og geder på 18 måneder og derover efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Udtagelsen skal ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger.