BEK 1491/2019 · Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder
BEK 1491/2019 Art. 16
Mistanke om TSE og offentligt tilsyn
Får og geder, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 15, stk. 1-3, må kun flyttes fra ejendommen, hvis de føres til slagtning eller, for selvdøde og aflivede dyr, bortskaffes som kategori 1-materiale. Flytningen må kun ske med Fødevarestyrelsens godkendelse. Fødevarestyrelsen udsteder passerseddel for får og geder, der skal gå til slagtning fra en besætning med en TSE mistanke.
Stk. 2. Alle dele, herunder huden, af får og geder under offentligt tilsyn, der er ført til slagtning, skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil resultatet af undersøgelsen af det mistænkte dyr er afsluttet med negativt resultat. Alternativt skal alle delene føres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg.
Stk. 3. Mælk og mejeriprodukter fra får og geder på en besætning under officielt tilsyn, jf. § 16, stk. 1 og 2, der befinder sig i den pågældende besætning fra den dato, hvor mistanken om forekomst af TSE opstår, til resultaterne af de konfirmatoriske undersøgelser foreligger, må ikke fjernes fra besætningen og kun anvendes i den pågældende besætning.
Stk. 4. Foder, andet materiale eller andet, som kan være kontamineret med TSE-smitte og som kan have overført TSE agensen, må ikke flyttes fra ejendomme med besætninger under offentligt tilsyn.