Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1411/2019 · Bekendtgørelse om undtagelser for større nye anlæg i naturgasinfrastrukturen

BEK 1411/2019 Art. 6

In KraftAmtlicher Text

Forsyningstilsynet skal forinden en afgørelse træffes efter § 5, stk. 1, jf. dog § 10, sikre, at der foreligger betingelser for administration og fordeling af kapacitet, hvor alle potentielle systembrugere af anlægget har mulighed for at tilkendegive deres interesse i at indgå kapacitetsaftaler, inden kapaciteten i det nye anlæg fordeles, herunder til eget brug.

Stk. 2. Forsyningstilsynet skal forinden en afgørelse træffes efter § 5, stk. 1, forlange, at der foreligger betingelser for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der bevirker, at ubrugt kapacitet kan udbydes på markedet, og at der foreligger betingelser, der bevirker, at systembrugere af anlægget har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked.

Stk. 3. Forsyningstilsynet skal forinden en afgørelse træffes efter § 5, stk. 1, træffe afgørelse om undtagelsen skal betinges af adgang for tredjepart til anlægget på ikkediskriminerende vilkår.

Stk. 4. Forsyningstilsynet skal efter stk. 3 og 4 navnlig tage hensyn til den ekstrakapacitet, der opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidshorisont og andre relevante nationale forhold.