Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1399/2019 · Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

BEK 1399/2019 Art. 96

Brand

In KraftAmtlicher Text

Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning: 1) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet er indrettet til flere end 150 personer. Flugtvejs- og panikbelysning kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer. 2) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til flere end 150 personer. 3) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum har dør direkte til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. 4) I garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m 2 .

Stk. 2. Der skal installeres flugtvejsbelysning i garageanlæg med et etageareal større end 600 m 2 .

Stk. 3. Der skal installeres panikbelysning i flugtvejstrapper i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.

Stk. 4. Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 1, skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

Stk. 5. Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 4, og stk. 2, skal flere garageanlæg i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et garageanlæg.