Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1399/2019 · Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

BEK 1399/2019 Art. 498

Dokumentation af bærende konstruktioner

In KraftAmtlicher Text

Starterklæring skal udarbejdes af den certificerede statiker og skal angive: 1) at dokumentationen for bærende konstruktioner, jf. § 19, er fremsendt, 2) at der er valgt de korrekte konstruktionsklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, 3) at dokumentationen godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, 4) at der er udarbejdet en fyldestgørende kontrolplan og kontrolrapport i overensstemmelse med kontroltyper, jf. bilag 3, tabel 1, og kontrolniveau, jf. bilag 3, tabel 2, for projektering og udførelse af de bærende konstruktioner svarende til projektets stadie, og 5) redegørelse for den certificerede statikers planlagte virke.

Stk. 2. For konstruktionsklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved en certificeret statiker, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en starterklæring, der angiver: 1) at der er valgt de korrekte konstruktionsklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, 2) at dokumentationen godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, 3) at der er udarbejdet en fyldestgørende kontrolplan og kontrolrapport i overensstemmelse med kontroltyper, jf. bilag 3, tabel 1, og kontrolniveau, jf. bilag 3, tabel 3, for projektering og udførelse svarende til projektets stadie, og 4) redegørelse for den certificerede statikers planlagte virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3.