BEK 1399/2019 · Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)
BEK 1399/2019 Art. 300
Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger
Installationer skal projekteres, udføres og installeres: 1) Så placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer. 2) Så de beskyttes mod frost. 3) Så de er tætte, så f.eks. røggasser, vanddamp og brine ikke trænger ud og skader installationen, bygningen eller de personer, som opholder sig i bygningen. 4) Så de kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger. 5) Så der ikke opstår korrosion og aflejringer. 6) Så de er isoleret mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. 7) Så der ved gennemføringer hindres gennemgang af generende støj, fugt og lugt. 8) Så de kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.