Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1399/2019 · Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

BEK 1399/2019 Art. 141

Brand

In KraftAmtlicher Text

Brandtekniske installationer, håndslukningsudstyr samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres.

Stk. 2. Kravet om løbende funktionsafprøvning og kontrol anses som opfyldt, hvis afprøvning og kontrol sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

Stk. 3. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal den løbende funktionsafprøvning og kontrol af følgende brandtekniske installationer foretages af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer: 1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg. 2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg. 3) Automatisk gasalarmanlæg, AGA-anlæg. 4) Automatisk rumslukningsanlæg, ARS-anlæg. 5) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg. 6) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg. 7) Brandmandselevator. 8) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. 9) Iltreduktionsanlæg. 10) Varslingsanlæg.

Stk. 4. Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse, samt byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor funktionsafprøvning eller kontrol ved en akkrediteret virksomhed er et krav i byggetilladelsen for det pågældende byggeri.

Stk. 5. Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner som opstilles midlertidigt, jf. § 6 a, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 3.