BEK 1380/2019 · Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen)
BEK 1380/2019 Art. 11
Uddannelsestid
Uddannelsestiden for den enkelte kursist omfatter den samlede lærerstyrede kursistaktivitet, dvs. den tid, kursisten deltager i forskellige former for lærerstyret aktivitet, der er organiseret af institutionen til realisering af fagenes mål i henhold til læreplanerne, herunder den faglige dokumentation, jf. § 19, supplerende, differentieret undervisning, jf. § 9, og introducerende undervisning, jf. § 10.
Stk. 2. Uddannelsestiden opgøres i timer á 60 minutter.
Stk. 3. Uddannelsestiden for de enkelte fag fremgår af bilag 2.