BEK 1363/2019 Art. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Grønlandsk luftfartsselskab: Et luftfartsselskab, hvis hovedforretning er beliggende i Grønland, og som opererer i henhold til en dansk driftstilladelse. 2) Airside: Manøvreområdet i en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf, hvortil der er begrænset adgang. 3) Landside: De dele af en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf, der ikke er airside. 4) Securitybeskyttet område: Den del af airside, hvor der udover begrænset adgang, også anvendes andre sikkerhedsforanstaltninger. 5) Forbudte genstande: Våben, sprængstoffer eller andre farlige genstande og stoffer, som vil kunne anvendes ved en ulovlig handling mod den civile luftfart, jf. bilag 1, 2 og 3. 6) Sikkerhedskontrol: Anvendelse af metoder til at forebygge, at der indføres forbudte genstande. 7) Sikkerhedsstandplads: En standplads eller et område til parkering, som vides eller formodes at være udsat for en ulovlig handling, eller som af andre årsager isoleres fra de normale aktiviteter i lufthavnen. 8) Luftfartsanlæg: En betegnelse for tekniske anlæg, som har til formål at medvirke til afvikling af lufttrafik, herunder kommunikations-, navigations- og radarudstyr samt lysanlæg på jorden og tilhørende procedurer. 9) Koncessionshaveren: Den, der har fået tilladelse til at indrette og drive en offentlig lufthavn.