BEK 1362/2019 Art. 2
Rentesatsen efter § 1 beregnes ud fra CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) for udlån over en 6 måneders periode med tillæg på 0,2 procentpoint til dækning af omkostningerne ved administration af lånene samt oprunding til den nærmeste kvarte procent.
Stk. 2. Til brug for beregning af rentesatsen for det første halvår i et kalenderår, jf. § 1, stk. 2, anvendes den gennemsnitlige CIBOR-rente for perioden fra og med den 1. juni i det forudgående kalenderår til og med den 30. november i det forudgående kalenderår.
Stk. 3. Til brug for beregning af rentesatsen for det andet halvår i et kalenderår, jf. § 1, stk. 3, anvendes den gennemsnitlige CIBOR-rente for perioden fra og med den 1. december i det forudgående kalenderår til og med den 31. maj i indeværende kalenderår.