BEK 1286/2019 · Bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven
BEK 1286/2019 Art. 7
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder anvendes i stedet for omsætning summen af følgende indtægter i givet fald med fradrag af merværdiafgift og andre skatter, der står i direkte relation til disse indtægter: 1) Renteindtægter og lignende indtægter (bruttorenteindtægter). 2) Udbytte af aktier m.v. 3) Gebyrer og provisionsindtægter. 4) Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v., såfremt disse samlet er positive. 5) Andre driftsindtægter.
Stk. 2. For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder beregnes indtægterne i stk. 1 i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet.