BEK 1257/2019 Art. 8
Typegodkendelse m.v.
Fabrikanter og importører kan ansøge PUFO om typegodkendelse af tanke og rør, som fabrikanten eller importøren producerer eller importerer, jf. dog § 7, stk. 2, 2. pkt., og § 13.
Stk. 2. Fabrikanter og importører skal sammen med ansøgning om typegodkendelse efter stk. 1, indsende følgende til PUFO, jf. dog stk. 5: 1) To eksemplarer af målsat tegning. 2) Beskrivelse af tankens eller rørsystemets konstruktion. 3) Oplysninger om de materialer og metoder til indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse, som fabrikanten eller importøren ønsker anvendt. 4) Forskrifter for installation af nedgravede tanke, der sikrer, at tanken efter installation kan tåle overkørende trafik med køretøjer op til 3.500 kg.
Stk. 3. Fabrikanter og importører kan ansøge PUFO om særskilt typegodkendelse af indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse til tanke.
Stk. 4. Fabrikanter og importører skal sammen med ansøgning om typegodkendelse efter stk. 3, indsende følgende til PUFO, jf. dog stk. 5: 1) Oplysninger om korrosionsbeskyttelsestype. 2) Oplysninger om de materialer og metoder, som fabrikanten eller importøren ønsker anvendt til korrosionsbeskyttelsen.
Stk. 5. Hvis den tank, det rørsystem eller den korrosionsbeskyttelse, som ansøges typegodkendt, ikke er fuldt beskrevet i bekendtgørelsens bilag eller ikke tidligere har opnået typegodkendelse, skal fabrikanter og importører, udover at indsende oplysninger om tanken eller rørsystemet, jf. stk. 2, eller korrosionsbeskyttelsen, jf. stk. 4, desuden indsende en teknisk vurdering af styrke og holdbarhed, udført af en sagkyndig, til PUFO.