BEK 1257/2019 Art. 26
Anvendelse af entreprenørtanke samt etablering og sløjfning af nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder og overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder
Den ejer eller bruger der etablerer en tank eller et anlæg som nævnt i § 25, stk. 1, skal sikre, at kravene i stk. 2-4, og §§ 27-29 er opfyldt. Den ejer eller bruger der etablerer en tank eller et anlæg under 6.000 l skal desuden sikre, at kravene i kapitel 7 overholdes.
Stk. 2. Ejeren eller brugeren skal sikre, at tanken er typegodkendt, jf. dog § 34. Tanke, der er renoveret, som beskrevet i § 5, nr. 20, er at betragte som typegodkendte.
Stk. 3. Ejeren eller brugeren skal sikre, at nedgravede ståltanke har typegodkendt, indvendig korrosionsbeskyttelse.
Stk. 4. Ejeren eller brugeren skal sikre, at rørsystemet, som hører til den tank eller det anlæg, som skal etableres, er typegodkendt.