Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1255/2019 · Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund

BEK 1255/2019 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Rettighedshavere skal senest 15 dage efter en kalendermåneds afslutning indsende de produktionsdata for den pågældende kalendermåned, som er specificeret i bilag 1 til Energistyrelsen. Såfremt rettighedshaveren bruger omregningsfaktorer til SI-enheder, skal dette angives. Hvis der senere sker korrektion af fremsendte data, skal de korrigerede data fremsendes til Energistyrelsen straks. Rettighedshaveren skal senest den 15. marts i det efterfølgende år indsende endelige produktionsdata for de enkelte måneder i et kalenderår i forbindelse den årlige rapportering til Energistyrelsen, jf. § 10. Såfremt der bliver konstateret måle- eller allokeringsfejl eller fejl i øvrigt efter denne frist, skal dette oplyses til Energistyrelsen straks. Energistyrelsen afgør hvordan måleresultaterne i stedet for skal opgøres.

Stk. 2. Data for udenlandsk produktion, der behandles eller transporteres i danske anlæg, skal angives separat. Disse data skal som udgangspunkt specificeres som angivet i bilag 1. Rapporteringen skal også omfatte forbrug af gas til brændstof og flaring ved behandling og transport af den udenlandske produktion i danske anlæg. Udformningen af rapporteringen skal inden indberetning godkendes af Energistyrelsen.

Stk. 3. Data for dansk produktion, der behandles eller transporteres i udenlandsk infrastruktur, skal indberettes til Energistyrelsen. Disse data skal specificeres som angivet i bilag 1. Rapporteringen skal også omfatte forbrug af gas til brændstof og flaring ved behandling og transport af dansk produktion i udenlandske anlæg. Udformningen af rapporteringen skal inden indberetning godkendes af Energistyrelsen.