Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1255/2019 · Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund

BEK 1255/2019 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Aktiv brønd: En brønd, som ikke er endeligt lukket og afsluttet. 2) Allokerede kulbrinter: Producerede kulbrinter opdelt på forskellige fraktioner, fx olie, propan, butan, salgsgas etc. 3) Butan (C 4 H 10 ): Butan, som er solgt eller forventes solgt, målt i kg. Hvis butan bliver solgt som en del af stabiliseret olie, skal butanen indgå i mængden af stabiliseret olie. 4) Felt: Et afgrænset sammenhængende område, omfattet af en eller flere tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, der er forlænget med henblik på indvinding i henhold til undergrundslovens § 13, stk. 2, samt et område omfattet af en feltafgrænsning foretaget i henhold til Eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund af 8. juli 1962 med senere ændringer. 5) Flaring: Gas, som afbrændes uden nyttiggørelse af gassens energiindhold, målt i normalkubikmeter (Nm 3 ). 6) Forekomst: En sammenhængende ansamling af kulbrinter i undergrunden. 7) Gas til brændstof (gasfuel): Gas, der anvendes som brændstof ved produktion af energi til brug for behandling, herunder behandling på separationsfaciliteter i Fredericia, og til transport af olie og gas, målt i Nm 3 . 8) Gasproduktion: Gas, der produceres fra en brønd eller et felt med undtagelse af løftegas, målt i Nm 3 . 9) Oil field units: Enheder for mængde og volumen, der traditionelt er anvendt i olieindustrien i stedet for SI-enheder. 10) Olieproduktion: Produktion af flydende kulbrinter fra en brønd eller et felt, målt i standardkubikmeter (Sm 3 ). 11) Allokeret olie: Olie og kondensat som er solgt eller forventes solgt til tredjemand som stabiliseret olie, målt i Sm 3 . I olien indgår ikke vandindhold ved salg (BS&W). 12) Procescenter: Samarbejdende behandlingsanlæg på én eller flere platforme, som behandler produktion fra et eller flere felter. 13) SPE-PRMS 2007: SPE/WPC/AAPG/SPEE Petroleum Resources Management System 2007. Kundgøres ikke i Lovtidene, men kundgøres ved, at den ligger til gennemsyn hos Energistyrelsen. 14) Projekt: Et projekt defineres i overensstemmelse med SPE-PRMS 2007. 15) Propan (C 3 H 8 ): Propan, som er solgt eller forventes solgt som propan, målt i kg. Hvis propan bliver solgt som en del af stabiliseret olie, skal propanen indgå i mængden af stabiliseret olie. 16) Salgsgas: Gas, som er solgt eller forventes solgt til tredjemand, målt i Nm 3 . 17) SI-enheder: Enheder baseret på SI-basis-enhederne meter (m), kilogram (kg), sekund (s), ampere (A), kelvin (K), candela (cd) og mol (mol). 18) Tilladelse: En tilladelse, meddelt efter undergrundslovens § 5 til efterforskning og indvinding af kulbrinter.