BEK 1255/2019 Art. 11
Rettighedshavere til felter, hvis produktion transporteres eller planlægges transporteret i rørledningen fra Gorm E til Fredericia skal indsende kopi af de oplysninger rettighedshaveren fremsender til rørledningens ejer i henhold til modeltransportaftalen til Energistyrelsen. Oplysningerne skal indsendes til Energistyrelsen samtidig med, at de afleveres til ejeren af rørledningen i henhold lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (rørledningsloven).
Stk. 2. Rettighedshaveren skal sammen med oplysningerne til Energistyrelsen redegøre for sammenhængen mellem oplysningerne og den seneste produktionsprognose leveret til Energistyrelsen i henhold til § 8 samt Energistyrelsens seneste fastsættelse af produktion i henhold til undergrundslovens § 15. Rettighedshaveren skal endvidere redegøre for grundlaget for oplysningerne om sammensætningen af produktionen og den forventede udvikling i denne.