BEK 1245/2019 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for LD Fonde
BEK 1245/2019 Art. 75
Ledelsesberetning
Ledelsesberetningen skal 1) beskrive LD Fondes hovedaktiviteter, 2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, 4) redegøre for udviklingen i LD Fondes aktiviteter og økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning, 6) beskrive LD Fondes forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive LD Fondes videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening og 8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som LD Fonde kan påvirkes af.