BEK 1245/2019 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for LD Fonde
BEK 1245/2019 Art. 45
Indregning og måling
I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de afholdes. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Dog indregnes følgende direkte i medlemmernes formue med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt: 1) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 40. 2) Virkningen af ændringer af metode for indregning eller grundlag for måling, jf. § 46, og virkningen af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter rettes, jf. § 48.