Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1244/2019 · Bekendtgørelse om taxikørsel

BEK 1244/2019 Art. 24

Krav til uddannelsessteder og kvalifikationskurser

In KraftAmtlicher Text

Optagelse på et af Færdselsstyrelsen godkendt kvalifikationskursus, forudsætter, at ansøgeren 1) behersker det danske sprog på niveau med de i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsatte mål, der fører frem til Prøve i Dansk 2, jf. bilag 4, og 2) er fyldt 21 år på tidspunktet for aflæggelse af de afsluttende prøver og har haft kørekort til kategori B i mindst 3 år. Heri indgår ikke perioder, hvor kørekortet måtte være frakendt.

Stk. 2. Ansøgeren skal forevise gyldigt, originalt kørekort til kategori B, og uddannelsesstedet skal opbevare kopi af kørekortet i mindst 2 år efter afslutningen af uddannelsen.

Stk. 3. er ansøger undtaget krav om chaufførkort, jf. taxilovens § 7, stk. 5, kan der ses bort fra kravene i stk. 1, nr. 2. Ved optagelse på kurset skal ansøger overfor uddannelsesstedet kunne dokumentere sin optagelse på redder- eller ambulancebehandleruddannelsen.