BEK 1115/2019 · Bekendtgørelse om kost og drikkevand m.v. i fiskeskibe
BEK 1115/2019 Art. 9
Kabysrum, kabysudstyr og proviantrum i fiskeskibe
Materialer, der anvendes til konstruktion af indvendige skotter, paneler og plader, gulve og samlinger i kabysrummet skal være egnede til formålet og bidrage til at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Stk. 2. Kabysrum skal opfylde gældende bestemmelser om beskyttelse af sundhed og sikkerhed og om ulykkesforebyggelse med henblik på at undgå risikoen for at blive eksponeret for farlige støj- og vibrationsniveauer og andre omgivende faktorer og kemikalier om bord på skibe og at sikre et anstændigt arbejdsmiljø og anstændige leveforhold for søfarende om bord.
Stk. 3. Kabysrum skal under hensyntagen til antallet ombordværende og skibets størrelse være indrettet med passende inventar, skabe, borde og skuffer af materialer, der er lette at gøre rene, og som er hygiejniske.