BEK 1115/2019 · Bekendtgørelse om kost og drikkevand m.v. i fiskeskibe
BEK 1115/2019 Art. 1
Formål
Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre fiskere, der arbejder eller bor om bord på fiskeskibe, jf. kapitel 2, adgang til fødevarer og drikkevand af passende kvalitet, næringsværdi og i passende mængde, der i tilstrækkelig grad dækker de ombordværende fiskeres behov, og som leveres under regulerede, hygiejniske forhold.
Stk. 2. Nærværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der blandt andet er udformet på baggrund af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, og berører således ikke øvrige eksisterende internationale, regionale eller nationale krav, der måtte have indflydelse på fødevarehygiejne m.v., som f.eks. EU forordninger om henholdsvis krav i fødevarelovgivningen og fødevarehygiejne.