BEK 1099/2019 · Bekendtgørelse om egnsteatre
BEK 1099/2019 Art. 12
Senest 1. april forud for det finansår, hvor en ny fireårig aftaleperiode forventes at træde i kraft, jf. § 13, fremsender kommunerne forslag til aftale med egnsteatrene, jf. § 10, til Slots- og Kulturstyrelsen. Forslaget til aftalen vedlægges udkast til driftsbudget, en strategiplan og plan for kunstneriske aktiviteter for aftaleperioden samt organisatoriske oplysninger om bestyrelse, administration og medarbejdere og teatrets vedtægter. Dette gælder både for nye aftaler, for forlængelse af gældende aftaler, ved optagelse af flere kommuner i aftalen og for sammenlægninger af eksisterende egnsteatre.
Stk. 2. Det angivne samlede kommunale tilskud kan ikke forhøjes, når den endelige egnsteateraftale er indgået.
Stk. 3. Den underskrevne egnsteateraftale fremsendes til Statens Kunstfond til orientering senest den 31. december forud for det finansår, hvor egnsteateraftalen træder i kraft.